Søren Deela om meditation og mindfullness

Irene PasbyIkke kategoriseret0 Comments

billed af åndedræt kursus 2019

Lidt om begrebet meditation og åndedrætsøvelser.

Vi kender efterhånden begrebet mindfullness som overskrift på diverse kursus eller måske kender vi en der har taget et kursus. Mindfullness er fint. Som træner ens evne til at være til stede i nuet. Opmærksom og tilstede mens du vasker op, er sammen med din børn eller ved en praktik opgave på dit job – at give det du er igang med din fulde opmærksomhed. Denne træning af sindet og evne til at lade tankerne være er af stor på betydning i en ofte travl hverdag med mange bolde i luften. For mig er meditation er en lidt dybere karakter. Lad mig forklare lidt om det her.

Man kan sige at selve meditationspraksissen har elementer af mindfullness i sin opbygning. Rent teknisk kunne man kalde det for trin man gennemgår ved at sætte sig og kigge mere indad end ud. Selve meditationsdelen handler om at give slip. Slippe alt det vi har akkumuleret for dagen, ugen, året og et helt liv. Slippe den rygsæk vi ikke gider kigge ned i. Dette foregår ved at tage meditationen ned i hjertet. Det kan lyde meget hippiagtigt. Men for at bruge en mere velkendt tale, handler det om at komme i kontakt med sin følelsesmæssig intelligens som hjertet også repræsentere. Endnu mere jordnært, komme i kontakt med kroppen. Men da selve meditationsdelen (over tid) tager En til oplevelsen af ens hjerte, vælger jeg at beskrive det med hjerte fra start af. Da det er den oplevelse man har rent fysisk når man sidder med lukket øjne.

Grunden til at jeg også inddrager åndedrætøvelser i min undervisning er at de er med til at stilne tankerne og få en ned i kroppen mere direkte. Generelt når vi træner og bevæger os, bruger vi kroppen som indgang til vores velvære og gode samvittighed. Som jo også påvirker vores tanker og fysiologi. Ren fysiologisk er der mange benefits ved åndedrætsøvelser. Den største udrensning foregår gennem lungerne og nervesystemet begynder at slappe af.

Grunden til at ordet meditation ofte kan skræmme folk er for mig at se to ting. Dengang jeg arbejdede med børn, kom ofte ordene fra deres mund: “det er mærkeligt” når vi introduceret dem til nye ting på SFO’en. En dag spurgte jeg ind til hvad de mente og de sagde gang på gang at det var ord der var et udtryk for når det var noget de ikke havde set før i deres liv, og ikke helt vidste hvad de skulle mene. Deres verden blev udvidet. På samme måde er det med meditation. Det kan udvide ens horisont indeni. Du gør dig en personlig erfaring hvor oplevelsen af dig selv indeni pludselig har mere plads til at rumme det du dealer med, mere ro, større overblik.

Dette leder mig til den anden ting. Den del af os der normalt dediktere hvem vi er, hvad vi er og hvor vi kommer fra vil ikke give sig, det er den del af os selv der ikke vil slippe. Ikke vil prøve nye ting jo ældre vi bliver. Vi hører udtrykket i flæng: “Sådan har jeg altid været”. Pakker vi denne sætning ud og undersøger i dybden. ligger der en holdning til livet og en selv. Jeg ønsker ikke forandring. Fred være med det. Denne holdning og den del af os selv der ikke ønsker forandring hænger nøje sammen med nervesystemet. Fordi vi har vænnet os til at leve et liv i et vis tempo, er nervesystemet mere i fight or flight end det er i ro og hvile. Det meditation gør, er at skabe en pause fra dagligheden hvor vi får oplevelsen af at slippe denne betingning vi er blevet formet til at tro på, udleve og bare blindt acceptere.

Ved at samle vores fokus omkring et kærligt ord, billede eller følelse af mere hjertelig karakter. Åbner vi op for en mere blid side af os selv der vil kunne balancere den mere handlingsorienteret side vi alle må deale med i denne verden. Denne blide side handler også om omsorg, nænsomhed og at mærke sig selv. Mere feminin kunne vi sige. Hvor det samfundet og det vi er vokset op med, mere handler om handling, tag dig sammen, ambitioner og få tingene gjort. Uden egentlig at lære om grænser, “vil jeg egentlig det jeg har gang i og hvad med stilheden i mit liv, hvor blev den af.”

Meditation kan være med til at åbne op for en hel ny side af tilværelsen hvor større harmoni og balance kan opstå mellem det maskuline og feminine i en. Så vi i stedet for de 10-20% af hjernen videnskaben siger vi bruger, kunne skabe grobund for at opleve livet fra et sted der sigter mod de 100%. Det kan måske lyde højt flyvende hertil sidst men egentlig kunne man blot sige at det handler om at udvikle sig mod en bedre og mere kærlig udgave af sig selv. Og her kan meditation og åndedrætsøvelser være en indgang til det, en måde at indfri det på.

Jeg hørte en gang en der sagde at der var to slags mennesker. Dem der ingen forandring ønsker og dem der konstant er ude efter forandring. Det kan der være noget om. I min verden, handler det om at få hele ens organisme til at flyde med i den evige forandring der sker hvert givent øjeblik så ens menneskelige skikkelse bliver bedre og bedre til at forene tanke, krop og handling med det flow der hviler og udtrykker sig gennem hjertet, gennem de dybereliggende følelser, gennem stilheden. Constant letting go, constant becoming.

Lige der, lever vi. Lige der, hviler glæden. Lige der, ligger frøet. Lige der, kan vi være den vi er. Når alt andet falder fra. Lige der, tør vi være os selv. Lige der, er vi allermest vågne. Lige der, bliver vi født på ny. Meditation og åndedrætsøvelser er egentlig bare som et indre bad. Vi børster tænder hverdag. Vi tager et bad for det meste hverdag. Men hvad med det indre, hvornår lærte vi at tage varer på det. I stedet for bare at lade det stå til.

Det var det jeg havde at sige om det. Det var måske en blandet omgang men det er altså måden jeg skriver på når mit hjerte flyder over med det jeg har passion omkring. Alligevel håber jeg at det har været med til at vække en vis nysgerrig – måske en dag at deltage på en af mine timer. Ikke at du overhovedet behøver og skal. Fordi disse timer er det sidste du skal tvinges til. Men med alt nyt kan nogen have brug for først at møde tingene med intellektet. Så min intention var med dette skrift måske at kunne løsne lidt op for fordommene og myterne omkring meditation, og det såkaldte “åndelige”.

Søren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *